Nyhedsbrev om rå mad Forår
2008
Kære venner af den friske, naturlige mad,
Foråret er her og det er ikke kun planter, der begynder at blomstre i
Danmark. Også salget af økologiske varer og fokus på sunde fødevarer er godt på
vej opad. Hvert år slår salget af økologiske produkter nye rekorder, og ingen i
dag er i tvivl om, at økologi er kommet for at blive. Det er faktisk blevet
meget hipt at have noget at gøre med økologi og fair-trade. Flere og flere
firmaer satser på at have etikken og hensynet til miljøet i orden i deres
profil. Og Danmark fik et ordentligt økologisk løft til det nye år, da man
valgte landet til Årets økologiske land 2009 på på verdens største økologiske
messe i Nürnberg med udstillere fra 110 lande verden over. Ny forskning har
bekræftet, at der findes flere næringsstoffer i økologiske produkter og
forskellen ser ikke helt lille ud. De indeholder 40-60% mere end de
konventionelt dyrkede. Fantastisk og ikke overraskende, ville jeg sige, men der
er stadigvæk mange mennesker, der lever i fuld ubevidsthed over fordelene ved
økologisk landbrug. Nogle siger, at de ikke kan smage forskel. Nogle mener, at
råvarer bare skal skylles grundigt med vand og så er det lige meget om det er
øko eller sprøjtet. Den bevidste forbruger ved dog godt, hvorfor det er en god
ide at vælge økologiske varer. Det er helt åbenlyst, at det må være mere sundt
at spise mad, der ikke indeholder sprøjtegift. Og hvis den oven i købet
indeholder 40-60% flere næringsstoffer, mon så ikke det ligefrem er
livsfremmende at spise denne slags mad. Det, som nok de fleste modstandere af
økologi mener er, at den ikke smager bedre, og at udbyttet typisk er ringere.
Men de forholder sig ikke til et helhedsbillede af de økologiske versus
konventionelle dyrkningsmetoder. Forunderligt nok har nogle økologi-fortalere
brugt mest tid på at argumentere for, at økologiske varer smager bedre. Ville
det ikke være bedre at forholde sig netop til de faktuelle beviser, der taler
for økologisk produktion, end at lade dem forsvinde i en meningsløs debat om,
hvilke produkter der smager bedst? Smagen afhænger af mange forskellige faktorer
såsom sort, friskhed og opbevaringsforhold, og derfor kan man aldrig sige, at
økologiske varer altid vil smage bedre. Til gengæld har man store gevinster på
miljøområdet, hvor man kan argumentere for en bedre fremtid uden pesticidrester
i vandet og vores mad, bevarelse af biodiversitet og beskyttelse af dyr.
Det går for tiden også rigtigt godt for sundhed. Der er rigtig meget fokus
på sundhed i øjeblikket og på mange områder går det i den rigtige
retning.
Efter at rygeforbuddet trådte i kraft, kan man for første gang i sit
liv frit trække vejret i offentlige bygninger, sidde på en røgfri cafe eller gå
ud at danse, og samtidig glæde sig over, at rygeforbuddet er med til at få flere
mennesker til at droppe smøgerne.
Og det stopper ikke ved røg fra cigaretter,
også stearinlys og anden indendørs afbrænding (f.eks. gaskomfur) er blevet nævnt
som kilder til en farlig forurening derhjemme.
Man stiller heller ikke
længere spørgsmålstegn ved, om det er sundt at drikke en genstand alkohol om
dagen. Den nyeste forskning siger klart, at alkohol var, er og forbliver en
giftig substans, der kan medføre varige skader på et foster. Faktisk anbefaler
man, at kvinder stopper med at drikke alkohol endnu før de er blevet gravide.
Sådan og tillykke med det. Det er aldrig for sent at fortælle sandheden til
folk.
Og så kommer vi videre til Pengemagasinet på DR1 den 20. 2. Der satte man
fokus på de sunde fødevarer. Forskerne har dokumenteret, at der er mange
milliarder at spare statens kasse for, hvis politikerne gør en reel indsats for
at gøre de sunde fødevarer mere synlige, tilgængelige og billige for folk. Jeg
ved ikke hvor meget håb der er for positive ændringer hos vores nuværende
regering, men mon de ikke gør noget, når både brancheorganisationer og
forbrugere ser positivt på fjernelse af moms for de sunde fødevarer (frugt og
grønt, ville jeg mene)?
Og til sidst skal jeg nævne, at det går ret skidt for medicin i medierne
for tiden. Igen blev det afsløret, hvor usmageligt medicinalfirmaer reklamerer
for deres produkter. Og flere slags medicin bliver direkte sammenlignet med
placebo, sidst men ikke mindst de antidepressive midler fra den farmaceutiske
gigant Pfizer. Det blev konstateret, at placebo virker lige så godt og i
modsætning til Pfizer-produkter ikke har de mange bivirkninger (nogle så
alvorlige som forværret depression med selvmordstanker).
Efterforskning af gennemførte og publicerede studier med lægemidler viste,
at næsten kun de positive bliver udgivet i medicinske tidsskrifter og ud af de
få negative tilpasser man resultatet, så det også ser ud til, at de i
virkeligheden er positive.
Jeg kunne blive ved med at komme med flere nyheder, men der er bare så
mange for tiden. Desværre ignorerer de fleste mennesker stadigvæk de indirekte
budskaber, indtil der bliver grebet fat om dem officelt og regeringen kommer med
en kampagne ligesom "6 om dagen", der kan få folk til at ændre deres bevidsthed
om sundhed.
Wani
Den
hvide mango fra Bali
Bare for
10-15 år siden var mango en nærmest ukendt eksotisk frugt herhjemme. I dag kan
man få den hele året rundt hos de fleste supermarkeder og grønthandlere.
Efterhånden er der kommet flere forskellige sorter mango til Danmark og især dem
fra Indien og Pakistan hører uden tvivl til blandt de mest lækre
frugter.
Mango som vi kender, er af slægten mangifera indica, der har sin
oprindelse i Indien eller Burma. Der findes flere hundrede sorter inden for
denne art mango, de mest kendte er måske Kent, Keitt, Tommy Atkins, Haden,
Alphonso og Ataulfo. De er selvfølgelig alle meget velsmagende, men det er efter
min mening lidt synd, at vi ikke også får bekendtskab med de andre medlemmer af
slægten mangifera, f.eks. mangifera pentandra, griffithii, longipetiolata,
quadrifida, magnifica, lalijiwa, odorata, pajang eller caesia. Der er nemlig
tale om nogle helt nye smagsoplevelser, når vi taler om f.eks. mangifera
caesia.
Den hvide mango (mangifera caesia), der er populært på
Bali, Sumatra, Borneo og i Malaysia (Binjai på malay) kaldes på engelsk for Jack
tree, selv om det nogle gange kan give lidt misforståelse, fordi jack for nogle
mennesker betyder jackfruit.
Hvid mango vokser i de lavtliggende tropiske
områder og står på den røde liste over truede plantearter. Den er svært at finde
uden for Indonesien og Malaysia, hvor den efter sigende også stammer
fra.
Træet kan blive op til 40 meter høj og det gør høsten svær. Men bestemt
et imponerende syn.
På Bali har de en fremavlet version kaldet Wani, der
er mindre syrlig og mere sød end de vildtvoksende træer. Wani ligner måske mere
en kæmpestor grøn eller brun pære, end en mango, også når man skærer ind i den,
fordi frugtkøddet er hvidt, og ikke gult eller orange, som i de mangoer vi
ellers kender. Smagen er syrlig og meget sød med en karakteristisk stærk aroma,
der minder lidt om jackfruit eller cempedak. Man kunne sammenligne
smagsoplevelsen som en meget sød soursop eller en blanding af mango, ananas og
jackfruit. Stenen er ikke flad som man kender fra en typisk mango, men rund og
går i hele frugtens længde, og det gør det ret umuligt at skære den i 3 dele,
som er en af de mest udbredte måder at åbne en mango på. Wani indeholder også en
del fibre, så det er ligeså svært at spise den ved at skrælle skindet af. Den
bedste måde at åbne en Wani mango er nok den Laura har brugt da vi skulle smage
på den for første gang. Man skærer nogle tynde slices langs frugten, som kan
spises uden at man skal tygge på mange fibre og fra stenen (hvor fibrene vokser
fra) kan man suge saften ud.
Det vides
ikke, om Wani eller andre superspændende tropiske frugter nogensinde kommer på
markedet her, men jeg er ret optimistisk. Ligesom med andre frugter kræver det,
at man finder ud at pode træet for at dyrke det i større mængder og at folk
vænner sig til smagen og ikke mindst lugten (!), ligesom med durian. Vi har haft
nogle helt ekstatiske smagsoplevelser med Wani, hvor vi sad og spiste frugten
uden et ord i et tidløst perfekt øjeblik, hvor nuet ikke kun opleves, men også
smager godt :o)
Vi har også prøvet at tage nogle umodne frugter med hjem og
de har holdt sig godt i en uge og modnede fint. Så lad os bare snart få nogle på
hylderne.
Mere om de mange
sorter mango kan læses i bogen fra A.J.K.H. Kostermans & J.M. Bompard "The
Mangoes: Their Botany, Nomenclature, Horticulture and Utilization". Bogen
beskriver 69 forskellige sorter af slægten mangifera.
Flere informationer kan findes
her:
Campbell, R.J. 2004. Graft compatibility between Mangifera
species and Mangifera indica ‘Turpentine’ rootstocks and their subsequent
horticultural traits. Acta Hort. 645:311-313.
Kostermans, A.J.G.H. and J.M.
Bompard. 1993. The Mangoes: Their Botany,
nomenclature, horticulture and
utilization. Academic Press.
http://en.wikipedia.org/wiki/Mangifera_caesia
http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/mango.html
Spørgsmål og svar om
råkost
Her er en samling af de
mest stillede spørgsmål og svar om råkost. Vi modtager gerne kommentarer, så
hvis du synes der mangler nogle spørgsmål eller svaret skal uddybes eller er for
dårligt, så er du velkommen til at sende mail til nyhedsbrevet.
Hvad er råkost?
- Råkost
eller raw food er fødevarer, der ikke er blevet varmebehandlet, dvs. kogt.
stegt, bagt, dampet, pasteuriseret eller på anden vis tilberedt ved temperaturer
over 40 grad Celsius.
Som råkost forstår vi alle vegetabilske fødevarer,
frisk frugt og grøntsager, nødder og frø.
Hvordan
tilbereder man råkost?
- En af de
største fordele ved råkost er, at det allerede er veltilberedt af den bedste
kok, solen. Frugt og mange grøntsager smager fantastisk som de er, og spist på
den måde bevarer de også flest muligt næringsstoffer. Men for variationens skyld
kan man lave forskellige rå retter, fra simple smoothies og salater til mere
komplicerende og krævende gourmetretter, hvor man f.eks. dehydrerer (tørrer)
nogle ingredienser, marinerer grøntsager eller spirer frø eller bønner. For at
lave en simpel smoothie eller suppe skal man have en god blender (stavblender
kan også bruges). Salattilberedning klares med en god kniv. Frisk saft og juice
laver man med citruspresser eller saftpresser. Nogle saftpressere kan også lave
nøddesmør eller hvedegræsjuice. Pizza, falafel, burger, chips, småkager og mange
andre ting kan man lave ved hjælp af en tørremaskine (dehydrator). Som regel vil
tilberedningstiden blive en del længere på grund af de lave temperaturer (4-16
timer). Man kan marinere mange slags grøntsager i en simpel marinade bestående
af citron-, lime- eller appelsinsaft, som kan tilsættes
krydderurter.
Hvorfor er råkost
sundt?
- Frisk og ubehandlet mad
indeholder alle næringsstoffer i deres naturlige form og balanceret i forhold
til hinanden. Det sikrer en optimal fordøjelse, optagelse og udnyttelse af
næringsstoffer. Enhver behandling (især varmebehandling) ødelægger en del
næringsstoffer. Varmebehandling kan ændre molekylstrukturen i maden og gøre den
svært fordøjelig eller ligefrem kræftfremkaldende. Råkost indeholder ikke de
potentielle kræftfremkaldende stoffer som varmebehandlet mad.
Frisk frugt er
menneskenes ideelle føde med henblik på vores anatomi og fysiologi. Vi er skabt
til at finde, plukke og spise de bløde frugter, der på den ene side fylder os
med glæde og på den anden opfylder alle vores ernæringsbehov.
Arrangementer
Sommerfest
Rå sommerfest på
Frederiksberg
Hvis du er glad for frugt og glad for godt selskab er den rå
sommerfest sikkert lige noget for dig.
Kom forbi søndag d. 8. juni kl. 13.00 og vær med til en
hyldest af sommerens frugtbarhed i Frederiksberg have. Vi har dog en plan B,
hvis det regner!
Festen er en frugtfest med mulighed for at spise sig mæt i
mange dejlige frugter og (hvis omstændighederne tillader) en eksotisk oplevelse
af det vildeste, som Thailand kan byde på.
Vi regner med en pris på ca. 150 kr. per deltager, børn halv
pris.
Af hensyn til planlægning og indkøb vil vi sætte pris på en
tidlig tilmelding, helst senest den 15. maj 2008.
Tilmelding på e-mail: mailto://sommerfest@rawquest.dk eller
tlf. 3255
4020.
Fresh
Food Festival
Hvis du er interesseret i rå mad, sundhed og natur, hvis du vil møde andre
mennesker med samme interesse, hvis du vil få en inspiration til madlavning,
hvis du vil spise supersund og samtidig lækker mad i en hel weekend, så går ikke
glip af Fresh Food Festival.
Fresh Food Festival er en festival om rå mad, sund livsstil og fælleskab med
andre, der finder sted om weekenden fra den 4. til 6. juli 2008 i Bölse
medborgarhus, Glommen, Falkenberg, Sverige.
http://www.freshfoodfestival.com
Opskrifter
Courgettechips
Courgetter!
Courgetterne (Squash) skylles, skæres i
tynde skiver og dehydreres ved 40 grader til de er sprøde (ca. 4 timer). De
svinder meget.
Smager godt som de er, men kan varieres på
utallige måder. Prøv f.eks.
- citronsaft
- citronsalt og havsalt (kan udkonkurrere
enhver ”fransk kartoffel”)
- shoyu
- provence krydderi, evt. sammen med
citronsaft
- paprika
