|
|
Spørgsmål og svar om råkost
   
   
Hvad er råkost?
Hvordan tilbereder man råkost?
Hvorfor er råkost sundt?
Er der nogle videnskabelige beviser for, at det er bedre at spise råkost?
Hvorfor skulle det være godt at spise råkost?
Hvilke fødevarer kan betegnes som at være rå?
Hvilke fødevarer er varmebehandlede?
Hvad spiser man typisk om dagen?
Hvor får jeg protein fra?
Får jeg tilstrækkeligt nok med kalk, omega-3 og andre næringsstoffer?
Er der ikke for meget sukker i frugt?
Kan man spise rå bønner?
Hvad med sushi (rå fisk), rå kød og rå mælk?
Hvad med brød, pasta, havregryn?
Er det ok at bruge salt, vineddikke og stærke krydderier?
Er frugt ikke dårligt for tænderne?
Kan jeg drikke alkohol?
Hvad med en kop kaffe?
Er det godt at spise tørret frugt?
Hvilken slags frugt kan man spise?
Hvilke grøntsager er at foretrække?
Skal det være økologisk?
Hvilke rå fødevarer kan man blende sammen?
Bliver det ikke kedeligt kun at spise råkost?
Hvad for en slags blender og andre ting skal jeg anskaffe mig?
Bliver det ikke for dyrt at leve af råkost?
Bliver man ikke socialt isoleret, når man spiser udelukkende råkost?
Hvad er optimalt at spise?
Hvorfor skulle frugt være basisfødevare til mennesker?
Hvor lang tid tager det at vænne sig til rå mad?
Hvor kan jeg lære mere om råkost?
Hvad er råkost?
- Råkost eller raw food er fødevarer, der ikke er
blevet varmebehandlet, dvs. kogt. stegt, bagt, dampet, pasteuriseret
eller på anden vis tilberedt ved temperaturer over 40 grad Celsius.
Som råkost forstår vi alle vegetabilske fødevarer, frisk frugt og grøntsager, nødder og frø.
Hvordan tilbereder man råkost?
- En af de største fordele ved råkost er, at det
allerede er veltilberedt af den bedste kok, solen. Frugt og mange
grøntsager smager fantastisk som de er, og spist på den måde bevarer de
også flest muligt næringsstoffer. Men for variationens skyld kan man
lave forskellige rå retter, fra simple smoothies og salater til mere
komplicerende og krævende gourmetretter, hvor man f.eks. dehydrerer
(tørrer) nogle ingredienser, marinerer grøntsager eller spirer frø
eller bønner. For at lave en simpel smoothie eller suppe skal man have
en god blender (stavblender kan også bruges). Salattilberedning klares
med en god kniv. Frisk saft og juice laver man med citruspresser eller
saftpresser. Nogle saftpressere kan også lave nøddesmør eller
hvedegræsjuice. Pizza, falafel, burger, chips, småkager og mange andre
ting kan man lave ved hjælp af en tørremaskine (dehydrator). Som regel
vil tilberedningstiden blive en del længere på grund af de lave
temperaturer (4-16 timer). Man kan marinere mange slags grøntsager i en
simpel marinade bestående af citron-, lime- eller appelsinsaft, som kan
tilsættes krydderurter.
Hvorfor er råkost sundt?
- Frisk og ubehandlet mad indeholder alle
næringsstoffer i deres naturlige form og balanceret i forhold til
hinanden. Det sikrer en optimal fordøjelse, optagelse og udnyttelse af
næringsstoffer. Enhver behandling (især varmebehandling) ødelægger en
del næringsstoffer. Varmebehandling kan ændre molekylstrukturen i maden
og gøre den svært fordøjelig eller ligefrem kræftfremkaldende. Råkost
indeholder ikke de potentielle kræftfremkaldende stoffer som
varmebehandlet mad.
Frisk frugt er menneskenes ideelle føde med henblik på vores anatomi og
fysiologi. Vi er skabt til at finde, plukke og spise de bløde frugter,
der på den ene side fylder os med glæde og på den anden opfylder alle
vores ernæringsbehov.
Er der nogle videnskabelige beviser for, at det er bedre at spise råkost?
- Der er flere videnskabelige beviser, der taler
for, at frisk frugt og grønt er nogle af de sundeste fødevarer. Kemisk
analyse bekræfter tab af vitaminer og mineraler ved kogning (selv om
nogle næringsstoffer kan blive lettere optagelige pga.
varmebehandlingen, er der til gengæld hundredvis af andre der er blevet
ødelagt). Alle sundhedsorganisationer anbefaler at man spiser minds 5-6
styk om dagen og sætter ikke nogen grænse for hvor meget frugt og grønt
man må spise om dagen. Med vores kropsopbygning ligner vi mest andre
frugtspisende menneskeaber (og deler op mod 99,4% betydningsfulde DNA
med dem), der får de fleste af deres kalorier i form af frisk frugt.
Flere forsøg i sidste århundrede har dokumenteret, at kroppen reagerer
på varmebehandlet mad som den gør i tilfælde af en infektion eller
forgiftning. Antallet af hvide blodlegemer i blodet stiger mangedobbelt
efter indtagelse af kogt mad, et fænomen som officielt kaldes
fordøjelsesleukocytose. Frisk ubehandlet mad, råkost, forårsager ikke
denne reaktion.
Hvorfor skulle det være godt at spise råkost?
- Der er mange gode grunde til at spise mere råkost.
Sundhed:
Ved at basere sin kost mest på råkost kan man opleve, at ens helbred
bliver markant bedre, man kommer af med sin medicin, kroniske smerter
og allergier forsvinder, ens energi bliver højere, ens humør bliver
bedre.
Ressourcebesparende:
Udover den energi man sparer ved ikke at opvarme sin mad, vil man også
spare ressourcer på andre måder. Ved at spise vegetabilsk spiser man
lavere i fødekæden og sparer meget fossilenergi og vand, der skal
bruges til at sørge for store besætninger af dyr. En kost baseret på
animalske fødevarer kræver 10 gange så mange vegetabilske fødevarer som
en kost baseret på frisk frugt og grønt. Endelig vil forebyggelse af
sygdomme takket være en sund livsstil spare staten for millionudgifter
i form af sygefravær, lægebesøg, hospitalindlæggelse, førtidspension,
dyre behandlinger og medicin.
Miljøfordele:
De vegetabilske fødevarer er de mest miljøvenlige ifølge en rapport fra
FN's landbrugskommission. Med råkost undgår man samtidig brug af ovn,
komfur, mikroovn og sparer naturen for opvaskemiddel. For at brødføde
landbrugsdyr opdyrker man store arealer med monokulturer, der ødelægger
naturen og er med til at udrydde mange dyrearter. Affaldet fra store
dyrebesætninger er så stort, at det truer dyr i naturen, drikkevandet
og liv i mange fjorde.
Dyrevelfærd: Man behøver ikke at slå dyr ihjel eller torturere dem ved at spise råkost.
Hvilke fødevarer kan betegnes som at være rå?
- Frisk frugt og grøntsager, nødder med skal, mange
frø og bønner (hvis de kan spire, så er de rå), soltørrede produkter og
færdiglavede fødevarer, der ikke er blevet varmet over 40 grader
Celsius (men dem er der ikke mange af i Danmark). Det er bedst at lave
sin mad selv, hvis man vil være sikker. Producenter skal ikke skrive,
om fødevarer er varmebehandlede.
Hvilke fødevarer er varmebehandlede?
- Typisk alle pakkede produkter med undtagelse af
frosne frugter. Frosne grøntsager er blancheret, dvs. letkogt, dermed
ikke rå. Mange nødder uden skal er også blevet varmebehandlet.
Havregryn og andre morgenmadsprodukter er dampbehandlede eller ristede.
Hvad spiser man typisk om dagen?
- Det er meget forskelligt, hvad man spiser, når man
spiser råkost. Det enkleste er at spise en masse frisk frugt,
smoothies, juice, supper og salater. Men man kan sagtens lave mere
komplicerede retter, som minder mere om kogt mad, f.eks. dehydrerede
(tørrede) falafler, majskiks, pizzaer eller mad, der skal spire eller
skal ligge i marinade. Man kan finde masser af inspiration til rå mad
på nettet.
Hvor får jeg protein fra?
- I modsætning til, hvad de fleste tror, er der
protein i både frugt og grøntsager. Især mørkegrønne bladgrøntsager som
spinat, romainesalat og grønkål indeholder protein af høj kvalitet. Læs
mere om protein på http://www.rawquest.dk/raakost/protein.htm
Får jeg tilstrækkeligt nok med kalk, omega-3 og andre næringsstoffer?
- Den nyeste forskning ser meget kritisk på nogle af
de anbefalede daglige tilførsler af vitaminer og mineraler. Det viser
sig, at vitaminer og mineraler i pilleform er ikke det samme som man
får fra friske fødevarer og at med nogle anbefalinger har man direkte
været med til at forværre sundhedstilstanden. F.eks. viser det sig nu,
at ved at anbefale 800 mg kalk om dagen kan man øge risikoen for
knoglebrud. Man begynder nu at anbefale kun 500 mg om dagen.
Kalk findes i rigelige mængder i frisk frugt og grøntsager og man
behøver altså ikke at spise meget brocolli, nødder eller ligefrem
drikke mælk for at få nok. Og det viser sig, at det er en dårlig ide at
få mere end nok. Mere betyder ikke bedre.
Læs mere på http://rawquest.dk/raakost/Frugt2.htm
Er der ikke for meget sukker i frugt?
- Nogle frugter kan indeholde meget sukker, men det
er altid i form af de simple kulhydrater og med alle andre vigtige
næringsstoffer tilstede. Der er både vand, fiber og mineraler, der er
nødvendige for en optimal udnyttelse af kulhydrater. Vores krop har
mest brug for kulhydrater til sine energibehov.
Læs mere på http://rawquest.dk/raakost/Frugt2.htm
Kan man spise rå bønner?
- Ja, man kan spise nogle bønner rå, hvis man spirer
dem i nogle dage. Hverken sundhedsmæssigt eller smagsmæssigt er der
nogen særlig grund til at spise rå bønner. Nogle bønnespirer, f.eks.
mungbønner, har dog en ret god smag og kan være med til at give lidt
mere variation, især om vinteren.
Hvad med sushi (rå fisk), rå kød og rå mælk?
- De animalske fødevarer kan bestemt spises og har
sin plads som overlevelsesdiæt, også i deres rå tilstand. Men for at
ens kost skal være så sund som muligt, er det bedre at basere den på de
bedste råvarer, der er mest egnet til vores anatomi og fysiologi.
Hvad med brød, pasta, havregryn?
- Vi er ikke så godt udstyret til at spise korn som
andre dyrearter. Selv om man kan i dag købe rå havregryn og selv lave
brød af spiret hvede, er det ernæringsmæssigt ikke det mest ideelle
valg.
Er det ok at bruge salt, vineddikke og stærke krydderier?
- Alt hvad der skader kroppens celler, kan ikke
blive ok ved fortyndelse. Salt, vineddikke og stærke krydderier er
irritanter og bør helt undgås eller kun bruges ved sjældne lejligheder.
Er frugt ikke dårlig for tænderne?
- Syre fra umodne frugter kan over tid opløse
emailen og frugtrester i munden kan forårsage huller i tænderne
(ligesom alle andre madrester). Man skal helst holde sig fra umodne
frugter og sørge for at skylle munden efter frugtmåltider eller spise
noget neutralt som bladselleri eller salat for at rense sine tænder
meget blødt. Undgå at børste tænder lige efter du har spist syrlige
frugter.
Kan jeg drikke alkohol?
- Alkohol er en protoplasmisk gift og smager afskyeligt, hvorfor skulle man gøre det?
Hvad med en kop kaffe?
- Kafebønner er ristede og indeholder flere irriterende stoffer. En kop frisk presset apelsinsaft virker ligeså opkvikkende.
Er det godt at spise tørret frugt?
- Som udgangspunkt er frisk frugt altid at
foretrække, da det både indeholder flere næringsstoffer og alt det
vand, der er brug for. Tørret frugt kan dog anbefales alle de steder,
hvor frisk frugt er svært tilgængelig. For hundrede år siden var en
stor del af daværende råkost diæt i Danmark baseret på frugtbrød lavet
af tørrede frugter, for især om vinteren var udbuddet af frisk frugt
meget begrænset. Det er en god ide at lægge tørret frugt i vand et par
timer før man skal spise dem, for at rehydrere dem.
Hvilken slags frugt kan man spise?
- Om sommeren og efterår mest de lokale frugter som
jordbær, blåbær og andre bær, blommer, kirsebær, æbler, pærer suppleret
med abrikoser, ferskner, banan, mango, figner, meloner, vindruer. Om
vinteren og forår er det mest citrusfrugter og bananer, kaki, sharon
frugter. Man kan også spise frosne bær, som man selv har plukket om
sommeren eller købt i supermarkedet.
Hvilke grøntsager er at foretrække?
- De grønne bladgrøntsager er som regel meget rige
på næringsstoffer. Alle slags salater, bladselleri, kål og asparges er
et godt valg. De bløde kan spises som de er, de hårde f.eks. grønkål,
kan blendes sammen med tomater eller frugt. Man skal foretrække de
overjordiske grøntsager i stedet for rodfrugter, men rodfrugter har
bestemt også sin plads i danskernes råkost. Ud af rodfrugter kan man
laver fantastiske spaghetti eller lækre juicer.
Skal det være økologisk?
- Økologi er bedst for ens sundhed og miljø og det
viser sig, at de økologiske fødevarer indeholder 40-60% flere
næringsstoffer end de konventionelt dyrkede. Det er nogle rimelige gode
grunde til at basere sin kost overvejende på dem. Når man ikke kan købe
de økologiske varer, er det bedst at købe lokalt, eller fødevarer med
skal.
Hvilke rå fødevarer kan man blende sammen?
- Jo mere vand fødevarer indeholder, desto bedre vil
de passe sammen. Alle frugter kan man godt blende sammen med grønne
blade. Søde frugter passer fint med andre søde frugter, syrlige frugter
med syrlige frugter. Meloner er bedst for sig selv, men nogle blander
dem også med bær eller andre vandholdige frugter.
Bliver det ikke kedeligt kun at spise råkost?
- Når man har vænnet sine smagsløg til rå mad,
bliver det aldrig kedeligt at spise en frisk, fuldmoden frugt. Der
findes så mange forskellige slags frugt, at man ikke kunne nå at spise
dem alle sammen, selv om man spiste en helt ny hver eneste dag. Selv om
man i praksis har et mere begrænset udbud af frugt til rådighed, er der
store variationer fra sort til sort og endda fra den ene frugt til den
anden. Bare tænk på, hvor forskelligt æbler kan smage.
Krydderurter kan bidrage til variationenen og ved hjælp af forskellige
køkkenredskaber kan man variere udseende og konsistens af sine
måltider. Hvis man ønsker det, kan man endda lave retter, der ligner
meget det varme køkken.
Hvad for en slags blender og andre ting skal jeg anskaffe mig?
- Til hverdagsbrug: En kraftig blender, der har en
stor beholder, helst i glas. Vitamix, Krups, Bosch og Philips er nogle
af dem, der laver sådan nogle. En god, stor citruspresser. Et rivejern
eller mandoline og en spiral slicer, der kan lave meterlange spaghetti
af grøntsager. Evt. en stavblender.
Til lejlighedsbrug: En dehydrator, der blæser luften fra siderne kan
lave flere ting end en, der blæser luften nedenfra. En juicer kan lave
fortinlige safter ud af frugt og grøntsager, og nogle modeller kan også
lave nøddesmør. En food processor er til stor hjælp hvis man skal rive
mange grøntsager, men man kan også bruge den til at lave sovs, suppe og
kagebund.
Bliver det ikke for dyrt at leve af råkost?
- Det er desværre stadigvæk dyrt at købe de sundeste
fødevarer, men måske bliver det snart billigere. I mellemtiden kan man
spare penge ved at være opmærksom på tilbud fra supermarkeder, eller
lave en aftale med frugtuddeleren i en lokal butik, eller købe ind
stort gennem en storleverandør.
Men selv om madudgifterne bliver større, er det en meget lille udgift,
når vi tænker på hvor mange penge man sparer resten af sit liv ve at
holde sig i godt helbred.
Bliver man ikke socialt isoleret, når man spiser udelukkende råkost?
- Selv om det kan blive en udfordring, kan man med
lidt vilje gøre det muligt at spise sammen med andre. De fleste
mennesker er villige til at tage hensyn til personer med anderledes
kost, end den der bliver serveret til arrangementet. Hvis man skal
spise på en restaurant, kan man i forvejen ringe og spørge om de kan
tilberede noget specielt for en. Man kan også tage f.eks. nogen frugt,
avocado eller dressing med og bruge det sammen med en basal salat, der
er til at finde på de fleste madsteder.
Hvad er optimalt at spise?
- Det er den diæt, som vi er forudbestemt og bedst
udstyret til fra naturens side. En diæt der smager godt uden
tilberedning og smagsstoffer, tilfredsstiller vores sanser og
næringsbehov, er letfordøjelig og samtidigt efterlader mindst affald og
mindst belastning for kroppen.
Som mennesker er vi set ud fra vores anatomi og fysiologi bedst udstyret til at spise frugt og bløde grøntsager.
En optimal diæt ville indeholde en rimelig stor mængde frugt og grønne blade, unge skud og måske lidt nødder eller frø.
For at maden kan klassificeres som en naturlig, god og sund kilde for os, så må den opfylde nogle krav:
- Den kan findes i naturen i tilfredsstillende mængder
- Den kan spises helt uden nogen form for tilberedning og varmebehandling
- Den tiltrækker alle vores sanser med dens udseende (former, farver), lugt og smag
- Man kan blive mæt af at spise kun den
- Den er kompatibel med vores fordøjelsesystem, dvs. let og hurtigt fordøjet og efterlader ikke unødvendige affaldsstoffer.
- Den indeholder alle nødvendige næringsstoffer inkl. vand og samtidigt mindst muligt giftstoffer.
Hvorfor skulle frugt være basisfødevare til mennesker?
- Vores anatomi ligger tæt på de andre menneskeaber,
der lever hovedsageligt af frugt. Vi deler op til 99,4% af
betydningsfulde DNA med chimpanze- og bonoboaber. Derfor er det
nærliggende at sammensætte en kost, der ligner deres. Fysiologisk set
er frugt den mest optimale fødevare for vores krop. Den fordøjes
hurtigt og effektivt, er en af de mest næringstætte fødevarer, og
indeholder meget vand. Efterlader mindst affaldsstoffer fra fødevarer,
indeholder mindst giftige og skadelige stoffer af alle fødevarer.
Naturen har skabt føde til hundredtusindvis af dyrearter. Føde, der
naturligt med udseende, lugt og smag tiltrækker de arter, der er
forudbestemt med deres anatomi og fysiologi til at leve hovedsageligt
af den. Føde, der kan spises uden tilberedning. Mennesker er ingen
undtagelse i naturlige love. For at finde den mest ideelle føde til os
skal vi finde en fødevare, der kan findes i tilstrækkelig mængde i
naturen, der kan anskaffes og spises helt uden brug af redskaber, ild,
salt, krydderier og andre ting, som smager godt og opfylder vores
næringsbehov. Den eneste fødevare, der opfylder alle disse kriterier,
er frugt. Frugttræer er samtidig de mest miljøvenlige landbrugsplanter.
De udpiner ikke de øverste jordlag på grund af deres dybe rødder, og
giver samtidig næring til mange dyr og gødning til jorden, giver
skjulested for dyr, beskytter landskabet mod vind og jordskred, renser
luften. Ikke mindst er udbyttet mange gange større per hektar end de
fleste andre fødevarer.
Hvor lang tid tager det at vænne sig til rå mad?
- Det er kun op til en selv. Man kan skifte fra den
ene dag til den anden og være fuldt ud tilfreds med at spise 100%
råkost. Eller man kan starte med at spise lidt mere råkost end man har
været vant til (en god ide er at starte hvert måltid med frugt eller
salat) og med tiden f.eks. have 1 eller 2 måltider helt rå om dagen.
Man bestemmer selv hvor hurtigt det skal gå.
Hvor kan jeg lære mere om råkost?
- Prøv at google "raw food" og der vil komme et hav af websider frem.
- Tjek linkene på www.rawquest.dk/Links.htm
- Lån bøger på www.bibliotek.dk. Danske fra Kirstine Nolfi, John
Boringvad, Stefan Vøldan, John Buhl. Eller engelsksprogede, f.eks. Rhio
"Hooked on Raw". For at lære mere om Natural Hygiene anbefales alt fra
Herbert M. Shelton.
- Køb bøger online, f.eks. på amazon.co.uk
- tilmeld dig Nyhedsbrevet om rå mad, der et par gange om året kommer med spændende artikler og nyt om rå mad.
Flere FAQ på engelsk: http://www.foodnsport.com/joomla/content/section/2/65/
|
|
