-     Rå er faktisk ikke nogen rigtig god betegnelse for kosten, der består af friske frugter og planter. Mere passende er betegnelsen levende mad. Råkost er mad, der er tilberedt af naturen. Den er levende og opfylder alle krav til menneskets ernæring. Ingen behandling af rå fødevarer vil betyde forbedring af deres ernæringsværdi. Tværtimod, jo mere behandlet mad er, desto flere ubalancer bliver skabt, desto flere næringsstoffer bliver ødelagt og desto flere uorganiske, kræftfremkaldende og giftige stoffer bliver dannet.

      Varmebehandling og konservering af maden er blevet en del af menneskenes liv. I dag bliver det opfattet som en ”naturlig” måde at tilberede maden på. Det er så indgroet en vane, at mange foretrækker at holde fast i deres kogte, stegte og grillede yndlingsretter, selv om de ved, at deres helbred tager skade og de risikerer at dø. Dette skyldes ikke bare uvilje, men at substanser i kogt mad stimulerer hjernen, så man udvikler en vis afhængighed af dem.

      Mennesket er den eneste race, der behandler sin mad. Omkring 700.000 andre dyrearter spiser naturlig rå mad. De lever 7 gange deres pubertetsalder. Vi lever kun 3 gange vores pubertetsalder.

      F. Pottenger har bevist konsekvenser af varmebehandlet mad ved forsøg med 600 katte over flere generationer. I gruppen, der blev fodret med råkost, oplevede ingen dyr helbredsproblemer. Men der var helt andre resultater i den gruppe, der blev fodret med kogt mad. I den første generation udviklede dyrene forskellige såkaldte civilisationsrelaterede sygdomme såsom kræft, arthritis og hjerte-kar-sygdomme. Anden generation udviklede de samme sygdomme allerede midt i deres livsforløb. Den tredje generation af katte i gruppen, der blev fodret med varmebehandlet mad, begyndte at udvikle sygdomme i killingealderen. I fjerde generation var kattene sterile, de var ikke mere i stand til at reproducere sig selv. Man kan kun gætte på, hvorfor der i dag er så mange sterile i befolkningen i de såkaldt civiliserede lande.

      Det er meget kendt, at dyr i zoologiske haver udvikler forskellige sygdomme og hurtigt dør, hvis de får kogt mad i stedet for rå.

      Kalve vil dø inden 30-60 dage når de får pasteuriseret mælk i stedet for rå, frisk mælk fra deres mor.

      Dr. Warburg har med sin forskning om cellernes respiration dokumenteret, hvordan udvikling af kræftceller bliver til. Kræftceller trives i anaerobisk, syrlig miljø. Ved kogning af mad ødelægger man enzymer med det resultat, at røde blodlegemer har tendens til at  koagulere (klumpe sammen). Raffineret og kogt mad er syredannede i kroppen og dens inorganiske og toxiske stoffer bliver lagret forskellige steder. Dette vil blokere tilførelsen af ilt til cellerne. Sammen med syremiljøet i kroppen vil manglen på ilt bidrage til ændring af cellernes respiration og udvikling af kræftceller.

      Dr. Kouchakoff har lavet over 300 detaljerede forsøg, der viste den patogene (sygdomsfremkaldende) natur af kogt og behandlet mad. Opvarmning af mad over 49 grad Celsius forårsager leukocytosis, dvs. abnormal mængde af hvide blodlegemer. Typisk har man omkring 6000 hvide blodlegemer per en kubikcentimeter. Kouchakoff påviste at antallet af hvide blodlegemer steg til tre gange det normale efter indtagelse af varmebehandlet mad. Hvide blodlegemer er kropens første forsvar imod fremmede og skadelige stoffer. Forhøjelse af deres værdi betyder identificering af sygdomsfremkaldende stoffer og viser patogen tilstand i kroppen. Kroppen opfatter altså den varmebehandlede mad som et angreb. Ved intagelse af råkost sker leukocytosis ikke.

      Varmebehandling ødelægger op til 97% af vandopløselige vitaminer (C og B) og 40% af fedtopløselige (A, D, E, K). Frugt og grøntsager i deres naturlige form er den ultimative kilde til vitaminer og hvis vi blot spiser tilstrækkeligt af disse fødevarer, har vi ikke brug for kunstige vitaminpiller. Dette er endelig også blevet bekræftet af Fødevaredirektoratet.

      Ved opvarmning ændrer mineraler deres molekylærstruktur til inorganisk form. Sammen med syre, fytater, fibre og proteiner formes der komplekser, der gør det svært for kroppen at optage næringstoffer, i værste tilfælde vil disse stoffer forgifte kroppen.

      Ved høje temperaturer koagulerer proteiner, kulhydrater karameliserer, fedt ændrer struktur fra cis til trans. Det gør dem svært ufordøjelige og giftige for kroppen.

      Enzymer i friske frugter og grøntsager bliver ødelagt ved temperaturer højere end 47 grad Celsius. Enzymer er den levende substans i maden. Ligesom hos mennesker bliver enzymer hos planter brugt til katalysering af forskellige kemiske reaktioner. Selv om mennesket producerer sine egne enzymer til fordøjelse af maden, kan man i vid udstrækning gøre brug af planternes enzymer. Med langsom og grundig tygning af maden vil planternes enzymer påvirke fordøjelsen allerede i munden. Det vil lette den videre fordøjelse og positivt påvirke sammensætningen af fordøjelsessafter, så de svarer til den mad, der er indtaget.

      Råkost er let at fordøje, forlader kroppen efter 24-36 timer i modsætning til kogt mad, der bliver i kroppen i 40-100 timer. Manglen på fibre og overvægten af døde substancer i kogt mad tiltrækker bakterier og parasitter ved forrådnelse og fermentering i tarmen. Affaldsprodukter herfra bidrager bagefter til endnu højere belastning af kroppen.

      Kirlian fotografier (en særlig teknik, der viser energifelter) af frisk og kogt mad viser forskelle mellem dem på energiniveauet. Det samme kan man observere mellem levende og døde mennesker.

      Giftige stoffer fra landbruget, kemisk industri osv. bliver spredt i naturen. De kommer i luft, vand og planter. Dyr der konstant spiser kontaminerede fødevarer begynder at ophobe giftige stoffer og tunge metaller i deres fedtvæv. Før de bliver slagtet bliver koncentration af toxisk materielle i dem 14 gange højere end den er i planter. Når mennesker spiser kødet fra disse dyr, sker en tilsvarende ophobning i menneskekroppen. Endnu en grund til at spise rå økologisk, vegetabilsk føde og undgå animalske fødevarer.