Råkost Natur & miljø Livsstil Forum Links
     
 

Hvordan vælger man den bedste durian?

Durian er en fantastisk frugt, der oprindeligt kommer fra Borneo og den Malaysiske halvø og blev spredt ud over hele Sydøstasien. I de seneste år kom durian også til Danmark, enten som frosne hele stykker, eller bakker med udstenet frugtpulp og om sommeren også de friske frugter. Når man nu vil smage den, hvordan skal man vælge en god durian?

Først og fremmest pas godt på, når du omgås med frugten. Durian har nogle ret store og utroligt skarpe pigge, der meget let skærer i huden eller kommer ind under neglen, og det kan gøre ondt i flere dage. Mange duriansælgere i Asien bruger faktisk handsker til at håndtere frugten og skære den ud til kunderne.



Udseende-
læg mærke til, om frugten har alle 5 sektioner med frugtstykker i pæn størrelse. Ved at se på stilken, kan man vurdere friskheden. På friske frugter vil stilken være vandholdig, sidde fast på frugten og have en hvid farve indeni, mens den på en ældre frugt er udtørret, brækker let og har en brun farve indeni. Vær opmærksom på huller, så kan der vær en orm i frugten. Se godt efter, om der er bløde steder (det kan være tegn på forrådnelse) eller mug.

Farve- Farven på en Mon Thong (den eneste sort der bliver forhandlet i Danmark) skal helst være brun, eller der skal være brunfarvning på piggene. Når frugten modner, vil den grønne farve langsomt blive erstattet af en brun farve, begyndende fra toppen af de skarpe pigge.

Lyd- Ved at ryste frugten kan man høre, om pulpen med kernene har løsnet sig fra skallen (et godt tegn på modenhed). Ved at banke på med et træpind kan man vurdere det samme, en dyb hul lyd er en sikker vinder her.

Hårdhed- Når man køber durian her i Danmark, så skal de helst være lidt bløde, ellers vil de aldrig blive særligt gode. Skallen må give lidt efter, når man trykker på den eller piggene kan trykkes lidt sammen. Til gengæld skal man også passe på, at frugten ikke er alt for blød, den kunne allerede være gæret indeni. Det gælder især når der allerede er åbninger flere steder.

Lugt- Det er helt klart den bedste indikation på modenhed. En moden durian vil udstede ret kraftig aroma. Man lugter som regel til den øverste del af frugten (der ligger tættere på stilken). En umoden durian vil enten slet ikke lugte af noget eller have en meget svag lugt.

Opbevaring efter køb- en moden frugt kan holde i 2-4 dage. Den plejer selv at åbne sig gennem en eller flere af de 5 revner der løber langs hele skallen. Når den begyndte at åbne sig selv, er den i hvert fald klar til at blive spist og det vil også være meget let at komme ind i den.

Farven på frugtpulpen (gælder for Mon Thong) kan variere fra cremehvid til gul. Den skal have en cremet konsistens.

Smagen skal være sød med hint af vanille, løg, hvid chokolade, nogle gange med streg af jordbær, andre gange med den uovertruffne streg af valnødder.


 

Send mail til rawquest.dk