| |
Vincenz Priessnitz og naturhelbredelse
 Vincenz
Priessnitz (1799-1851) blev født i Gräfenberk
(nuværende Jesenik, Tjekkiet). Da han var 12 år gammel,
blev hans far blind og dermed skulle han selv (sammen med sin mor og
søster) sørge for familien.
Han var ikke meget i skolen, men til gengæld kunne han observere naturen.
I 1871 skrev Dr. Em. Kapper i publikation "Der Kurort Gräfenberg":
"Naturen var hans universitet. Bjerge, skove og de syges huse var hans
foredragslokaler, vandkilder og friluft var hans lærere."
Som 16-årig kom Vincenz ud for et ulykke, der næsten
krævede hans liv. Han blev sparket af en løbsk hest og
bagefter kørte vognens hjul over hans bryst. Den tilkaldte
læge konstaterede, at hvis han overhovedet vil leve så vil
han være krøbling resten af livet.
Men Vincenz Priessnitz blev helbredt. Tålmodigt brugte han i lang
tid kolde omslag på brystet og fastede på vand, indtil hans
sår var helbredt.
Han sagde at han havde set et rådyr helbrede sig selv på
den måde. Naboerne syntes at hans helbredelse var et mirakel.
Efter han har hjulpet med at helbrede nogle dyr og naboens tjenestepige, begyndte folk at komme til ham for at blive hjulpet med alverdens helbredsproblemer.
Men der var ikke plads i
Priessnitz's hus, så han byggede det om til et stenhus, hvor han
installerede en stor balje med frisk vand fra husets kilde. Her
begyndte han at behandle sine patienter og grundlagde hermed faktisk
det første kursted baseret på hydroterapi.
20 år senere (i 1839) var det blevet til et meget kendt kursted
med over 1500 gæster om året. Om stedets popularitet og
berømthed i verden på det tidspunkt vidner et brev, der
findes i det nuværende museum i Gräfenberg, der var blevet
sendt fra USA med modtageradressen: Vincenz Priessnitz, Europe.
Priessnitz udarbejdede gennem tiden forskellige egne behandlings- og
diagnosticeringsmetoder. Udover forskellige behandlinger med de kolde
og varme omslag brugte han massage, havearbejde og snerydning som
terapimidler, sendte sine patienter til forskellige kilder i skoven
på bare fødder, installerede naturligt brusebad i skoven
og holdt patienterne på en streng diæt.
I 1834 udkom i Leipzig en
piece om Priessnitz fra en af hans tilhængere, Christian Oertel:
"Vincenz Priessnitz er det berømte navn af manden, som
inspirerede mig og gav mig mod til at udgive denne opfordring til alle
regeringer i de tyske lande, til gavn af helbred for alle lidende
mennesker."
"Vincenz Priessnitz erfaringer demonstrerer, at enhver sygdom, hvis den
kan helbredes, kan blive helbredt uden tidskrævende, kostbar,
usikker og farlig indtagelse af medicin, bare og kun med brug af frisk
kildevand. Gavnligt, sikkert og uden fare."
Hydroterapi bredte sig gennem Europa og senere også i USA. A.
Krüche nævner i hans "Lehrbuch der praktischen
Wasserheilkunde" (München 1892) 90 kursteder i Europa.
Desværre var hos mange af Priessnitz efterfølgere en
manglende forståelse for de grundlæggende principper for
sundhedsopbyggelse, og deres behandling udover hydropati manglede den
helhedsorienterede og individuelt fokuserende indsigt, som Priessnitz
havde. Og dermed endte mange af dem med fiasko.
 Priessnitz
fik allerede gennem sit liv mange anerkendelser, herunder
æresmedalje fra den Østrigske kejser. Der blev skrevet
omkring 400 bøger om hans hydropatiske metode og der findes
mindesmærker ikke kun i Tjekkiet, men også i Wien, Polen og
Tyskland.
Priessnitz bliver betragtet som faderen til naturopati, eller
såkaldt Nature Cure, der har bredt sig fra Europa til hele verden
og i dag især er populær i Australien. (I USA eksisterer
Natural Hygiene og mange af de første hygienikkere også
praktiserede hydroterapi.)
For mig er det store
mysterium, om Priessnitz var bevidst eller ubevidst om, at kroppen
helbreder sig selv. Det ser ud til, at han tilskrev vand helbredende
egenskaber, men på den anden side bliver han citeret for at sige:
"Hvis jeg ikke havde vand, ville jeg helbrede med luft." Og det tyder
på en dybere forståelse af helbredelsens natur.
Hans succes var uden tvivl baseret på det, at han fjernede de
skadelige indflydelser fra patientens livsstil og sørgede for
følgende:
- Søvn og hvile
- En simpel diæt
- Motion
- Frisk luft og sol (åbne vinduer, ture i skoven på bare fødder)
- God hygiene (kurbade, brusebade)
- Rolige omgivelser og positiv tankegang hos patienter
- Individuel tilgang til alle patienter
og hans berømte "Ikke fremtvinge noget, men følge naturen"
|
|
