Hvad afholder os fra at gøre en revolutionerende opdagelse? Selv om vi er tæt på den, flygter den tit fra os som vand mellem fingrene.
Hvorfor kan vi ikke se de simple ting? Er det fordi vi har mistet barnets sind og gør ting komplekse? Fordi vi i vores bestræbelse for at forstå kompleksitet mister evnen til at fornemme den simple sandhed?

Oscar Wilde sagde engang: "Livet er ikke komplekst. Vi er komplekse. Livet er simpelt og den simple ting er den rigtige ting."

Viden er ikke noget værd uden at man kan se sammenhænge i den store helhed og have visdom til at drage konklusioner ud fra viden og observationer.

De største filosoffer kunne se, at mikrokosmos afspejler sig i makrokosmos og at universet er bygget efter bestemte principper og at i naturen findes grundlæggende love. En gruppe af dem var ifølge min mening de hygiejniske læger, der igennem de sidste 2 århundreder prøvede at give menneskeheden sandheden om livets store mysterium, sundhed og sygdom.
At det lykkedes for dem at se sandheden, var fordi de ikke var arrogante overfor de mest simple ting. De kunne se sammenhænge i deres observationer af livet og havde visdom til at forstå dem.

Nogle gange mangler der bare så lidt for at gøre en gennemgribende opfindelse, der måtte og ville ændre vores opfattelse af sundhed og sygdom.

Men selv hvis man kom til at forstå de simple naturlige love, ville man så have mod til at gå hele vejen og modarbejde den gigantiske medicinindustri vi har i dag? For når man accepterer naturens love som en sundhedsbasis for ens liv, benægter man samtidigt det fundament, som den moderne medicinske videnskab er bygget på. Med sådan en accept ville man erklære alle lægemidler for sundhedsskadelige og de fleste som helt unødvendige. Jeg tvivler på, at de fleste mennesker er parate til det...

Nogle af dem, som kom meget tæt på sandheden om, hvordan vi kan holde os raske, er forfatterne af den seneste bog om fysiologi fra FADL's forlag (2005). (For resten en meget god fysiologibog).

I indledningen til bogen skriver de:

"... Men når menneskets reaktioner betragtes i al deres kompleksitet, er det stadig svært (for ikke at sige umuligt) at give en udtømmende forklaring på dem. Hvorfor bliver fx nogle mennesker syge, når de arbejder med organiske opløsningsmidler, eller når de arbejder som syersker, og hvorfor bliver andre det ikke? selv om de tilsyneladende udsættes for præcis den samme påvirkning?"

Samtidigt anerkender forfatterne, at jo mere man ved, desto mere ved men, at man ved så lidt.
De spørger hvad grunden er til, at nogle bliver syge og andre ikke. Og på den næsten side, i første kapitel om celleliv, giver de selv et svar på dette spørgsmål, der kunne føre dem til en helt ny verden af sundhedsopfattelse. (Hvis de altså var i stand til at se sammenhængen):

"... endvidere er det uhyre vigtigt at cellen kan bevare en ganske bestemt sammensætning af cellevæsken. Det kræver, at den kan komme af med affaldsstoffer, og at cellevæggen (celemembranen) kan hindre nogle stoffer i at komme ind i cellen og tillade andre stoffer at komme igennem. Amøbens ydre miljø er det vand, den bevæger sig rundt i. Det er herfra, den får O2 og næring gennem sin cellemembran, og det er hertil, den afgiver CO2 og affaldsstoffer. For at den skal kunne overleve, skal vandet, den lever i, have en sammensætning, så amøben kan bevare det indre miljø konstant (homeostase).
Mennesket har de samme elementære behov som amøben. Men da vi består af trillioner af celler, har de enkelte celler ikke længere kontakt med omverdenen, men kontakt med den væske, som ligger lige uden for dem, der hvor de er placeret i mennesket."

Bingo! og Heureka! Her har vi så opskriften på, hvordan vi skal holde vores trillioner celler i live: Sørg for at holde dit indre miljø rent!

Og hvordan man bedst kan gøre det? Det er blevet beskrevet i mange hygiejniske bøger og i sin enkelhed betyder det at leve i overenstemmelse med naturens love, så ens vitalitet (livsenergi) bevares på et højt niveau.

Kostmæssigt er der ingen andre fødevarer, der bedre kan opfylde cellernes behov for konstant ren væske som omgiver dem, end frisk ubehandlet økologisk frugt og grøntsager. Fyldt med masser af det reneste vand og pakket med alle næringsstoffer, efterlader de samtidigt mindst metabolisk affald og skadelige stoffer.