| |
Amalgamfyldninger - hvornår bliver vi fri for dem?
 Amalgamfyldninger
har nu været anvendt i den vestlige tandpleje i over 150 år. Selv om
mange videnskabsmænd, tandlæger og almindelige mennesker lige siden
starten har dokumenteret eller klaget over sundhedsskadelige effekter
af amalgamfyldninger, er kviksølv stadigvæk tilladt som dentalmateriale
i Danmark. Hvorfor?
Kviksølv er et af de mest giftige stoffer, som mennesket kender. I hele
verden har sundhedsmyndigheder erklæret det for at være en miljøgift (i
alle kemiske forbindelser). Det må helst ikke slippes fri i naturen,
fordi det er yderst giftigt for levende organismer. Der er udstedt
(eller udstedes) forbud mod brug af kviksølv i industrien, ved
fremstilling af vacciner osv. Selv rådgiveren for Sundhedsstyrelsen,
overtandlæge Ulla Pallesen, har udtalt, at hvis amalgam kom som nyt
materiale i dag, ville det aldrig blive accepteret.
Selv om kviksølvet er så giftigt i alle kemiske forbindelser og for
alle, findes der et sted hvor det er helt ufarligt. Dette sted er i
vores mund i form af amalgamfyldninger. Det påstår stadigvæk mange
tandlægeorganisationer i verden.
I årtier fik man den officiele holdning fra tandlæger, at amalgamfyldninger:
1) er det bedste materiale for store fyldninger på kindtænder
2) er slidstærke og med god holdbarhed
3) har antibakteriele egenskaber, dermed forebygger huller
4) er udvidende i dens natur, dermed forebygger huller
5) er billige i fremstilling
6) er lette at anvende mht. teknik og derfor tidsbesparende
7) ikke videnskabeligt er påvist at være sundhedsskadelige
Hvordan ser virkeligheden ud i dag?:
1) De seneste års undersøgelser har dokumenteret, at plastbaserede
fyldninger er helt på niveau med amalgam. Med lige så stor slidstyrke
og holdbarhed. Oven i købet har de mange andre positive egenskaber, der
ikke findes i amalgam.
2) I alle amalgamfyldninger kan med tiden opstå revner og man kan få
huller ned under fyldningen. Alle amalgamfyldninger skal udskiftes på
et tidspunkt og det:
a) udsætter patienten for mere kviksølv
b) skader tanden, fordi en tandboring til kviksølv kræver en skålform
med en snævrere munding, hvilket plastfyldninger ikke gør.
3) Alle amalgamfyldninger korroderer (ruster). Konstant
kviksølvforgiftning dræber ikke kun bakterier men hele kroppen. Ved
længere udsættelse reagerer bakterier på det ændrede miljø ved
forskellige mutationer, hvor de f.eks. bliver antibiotikaresistente.
4) Fordi de udvider sig, presser de i tanden ligesom en kile. Før eller senere risikerer man at tanden flækker.
5) Miljøbelastning ved brug af kvivksølv er meget stor. Billig
fremstilling kan ikke være et argumen for, at en miljøgift skal
anvendes og overhovedet ikke implanteres i selve kroppen. Fremtidige
generationer vil bruge mange ressourcer på at rense miljøet fra vores
tids affald.
6) Det er sandt, at amalgam er let at anvende og ikke tids- og
teknikkrævende. Til gengæld er de skadelige for tandlæger og
assistenter. Hvorfor skal vi bruge sundhedsskadelige, miljøgiftige
stoffer, bare fordi vi har brugt dem i årevis? Det vil være mere oplagt
at efteruddanne tandlægerne, så de kan bruge plastmaterialer korrekt.
7) I de sidste årtier er der lavet tilstrækkelige dokumentation for, at
amalgamfyldninger er sundhedsskadelige. At dette på nuværende tidspunkt
bliver afvist af nogle enkelte personer, kan kun skyldes uvidenhed
eller uvilje mod forandringer. Det er dog sandt, at der også findes
mange videnskabelige studier, hvor man ikke kunne påvise sammenhæng
mellem amalgamfyldninger og visse sygdommer som Alzheimer, Multipel
dissemineret sklerose og andre CNS-relaterede sygdommer.
 Hvorfor er det ikke altid så let at bevise sundhedsskadelige effekter af amalgamfyldninger?
Der udskilles frie radikaler og kviksølvdampe hele tiden. De frie
radikaler binder vigtige stoffer i kroppen og ødelægger vores
immunforsvar (oxidativ stress = ubalance mellem oxidanter og
antioxidanter). Man bliver kronisk forgiftet af kviksølvdampe, der
slipper forbi hjerneblodbarierren og akummulerer sig i hjernen. De mest
påvirkede steder i kroppen er netop hjernen og nyrerne.
Netop fordi reaktionerne vil være individuelle, kan man ikke altid se
sammenhæng. F.eks. vil ikke alle rygere udvikle brystkræft, nogle af
dem vil få tyktarmskraft, nogle måske strubekræft og nogle vil slet
ikke udvikle kræft igennem deres liv.
Hvis vi ser helbredet ud fra helhedens principper, så er det klart, at
et eneste aspekt af vores liv ikke kan afgøre hvor sunde vi bliver og
hvilke sygdomme vi eventuelt får. Selv om man har amalgamfyldninger, så
er der stor forskel fra person til person:
- Hvor meget kviksølv
bliver udskilt fra deres amalgamfyldninger (det afhænger af mange
faktorer såsom anvendt materiale, børstning af tænder, brug af syrlige
eller varme drikke osv.)
- Hvordan er personens livsstil (f.eks. søvn, motion, spisevaner, stress, arbejdsmiljø)
- Hvordan er personens genetiske dispositioner?
Kviksølv akkumulerer sig i kroppen og selv om kroppen altid prøver at
gøre det bedste for at overleve, vil den på et tidspunkt give op, når
forgiftningen når en vis højde.
Udviklingen i sagen om amalgamfyldninger minder om andre giftige
stoffer som DDT, tobak, bly, hundredvis af lægemidler, vacciner og
fødevarer. Hvornår bliver vi klogere og lærer af vores fejl?
I 1991 erklærede WHO at amalgamfyldninger er den største kilde til
kviksølvforurening, større end fisk og andre kilder. Den totale
kviksølvoptagelse fra amalgam er - ifølge WHO - 6,5 gange højere end
optagelsen fra fødevarer. Ifølge den tyske Bundesgesundheitsamt
(sundhedstyrelse) i 1992, er det muligt, at den af WHO foreslåede
maximumgrænse på 43 mikrogram kviksølv/dag i enkelte tilfælde er meget
overskredet.
 Den
amerikanske tandlægeforening ADA har i 2001 udtalt sig i sit tidsskrift
Journal of the American Dental Association om plastfyldninger: "Helt
konkret manglende forståelse og fejl ved brug af de præcisionskrævende
og mere klinisk sensitive metoder forbundet med harpiks-baserede
kompositter (plastfyldninger) var ansvarlig for næsten alle anførte
kliniske problemer."
Endvidere kan man læse: "Harpiks-baserede kompositter vil eventuelt
afløse amalgam som direkte restaureringsmateriale fordi de besidder
mange egenskaber, der ikke findes i amalgam. Nogle af de mere
betydningsfulde af disse egenskaber er æstetik, mikromekanisk binding
til tandoverflade, mindre hul i tand ved klargøring og bedre
forseglingsydeevne.
I 2005 har overtandlægen hos Tandlægernes højskole i København, Ulla
Pallesen (som er rådgiveren for sundhedsstyrelsen) udtalt sig om
plastfyldninger, at de kan anvendes alle steder, hvor tidligere kun
amalgam blev brugt. Og at grunden til, hvorfor hun ikke har anbefalet
forbud mod amalgamfyldninger var manglende uddannelse hos tandlægerne i
Danmark.
I overenskomsten mellem tandlægerne og det offentlige fra den 1. april
2004 forhøjes tilskuddet til amalgamfyldninger i kindtænderne og der er
stadig ingen tilskud til tilsvarende fyldninger i plast eller andre
materialer. Kunne man ikke i stedet for bruge midler på efteruddannelse
af tandlæger, så vi kan få en miljøgift fjernet fra dentalplejen? Hvor
længe skal vi vente?
Kviksølv udskiftning og beskyttelse
Hvis man har tænkt sig at udskifte sine gamle amalgamfyldninger, bør
man først informere sig lidt om sine muligheder og potentielle farer
ved det.
Enhver boring skaber en betydelig stress på tanden og man kan risikere at miste tanden, især hvis der er tale om dybe boringer.
Enhver fjernelse af amalgam udsætter patienten for et vis niveau af kviksølv.
Det er en god ide at få en konsultation hos en amalgamfri tandlæge,
hvor man kan få taget røntgenbilleder af sine fyldninger, få målt oral
galvanisme (spænding) og niveauet af kviksølvdampe før og efter man
tygger på noget.
Ved selve behandlingen er det vigtigt at tandlægen følger sikkerhedsforskrifter (se f. eks. http://www.kviksoelv-fri.dk/information_om_udskiftning_af_ta.htm)
http://www.iaomt.org/
http://www.fmsd.dk/
http://art-bin.com/art/hanson_sw.html
http://www.kviksoelv-fri.dk/
|
|
